Grevskabet Flandern

Grevskabet Flandern Graafschap Vlaanderen (nederlandsk/hollandsk) Comté de Flandre (fransk) Comitatus Flandriae (latin)
Fransk og kejserligt len
862–1797
Flag Nationalvåben
Hovedstad	Brugge, Ghent og Lille
Historie
• Etableret	862
• Ophørt	1797

Grevskabet Flandern (nederlandsk: Het Graafschap Vlaanderen) var et historisk grevskab i Nederlandene.

Det bestod af de belgiske provinser Østflandern og Vestflandern, store dele af det senere franske département Nord (Fransk Flandern, hvor der fortsat lever en befolkningsminoritet, som taler en fransk-flamsk dialekt af nederlandsk) og den sydlige del af den nederlandske provins Zeeland kendt som Nederlandsk Flandern, Zeeuws-Vlaanderen.

I romersk tid lå Flandern i de romerske provinser Gallia Belgica og Germania Inferior og var beboet af galliske stammer, til germanere trængte over Rhinen og blev assimileret og fjernede det romerske kejserstyre. De vigtigste byer var Gent, Brugge, Tournai (Doornik), Kortrijk, Ieper, Middelburg, Oudenaarde, Aalst, Lille (Rijsel), Cambrai (Kamerijk), Douai (Dowaai), Dunkerque (Duinkerke) og Valenciennes (Valencijn).

I moderne tid er det historiske område og grevskabet Flandern delt mellem Frankrig, Belgien og Nederland.

1. ^ Gilliat-Smith, Ernest (2009). The Story of Bruges. Stoddard Press. side 5. ISBN 978-1-4446-6629-8.